
Krisen kradser i Wolves. De har ikke scoret i seks af de seneste otte kampe og det har som bekendt kostet Bruno Lage tjansen.
Skader har bremset Wolves ambitioner om offensiv udvikling fra 343 til 4231 eller også var det bare ikke realistisk overhovedet uden at købe voldsomt ind. Wolves har som bekendt sendt hele det defensive slæng af kulturbærer som Saiis, Boly og Coady bort, og her er vi så. På jagt efter en ny manager og helst en, der kan redde dem fri af suppedasen.
Nej
Lopetegui takkede som bekendt nej tak til jobbet, men da spanieren deler samme agent som Nuno Santos nemlig Jorge Mendes, så har det ikke været svært for agenten at droppe ideen om et comeback til den langskæggede portugiser på Molineux.
Santos er dog pt. på kontrakt i Al Ittihad og skal købes fri, men eftersom Mendes trækker i trådene i begge klubber, så kan det såmænd nok løses.
Men
Men. Og der er et men. Det skrives, at Wolves i et eller andet omfang ønsker at gøre sig fri af Jorge Mendes og portugiserens firma Gestifute, og ser efter andre muligheder. Det var nemlig anden gang, at Mendes’ klient Lopetegui afviste dem. Derfor ser bestyrelsesformand Jeff Shi også andre steder for mulige emner.
Den netop i Watford fyrede Rob Edwards nævnes også som en mulighed idet han har fortid som velanset ungdomstræner i klubben. Det samme gør Sean Dyche, men det kan også være at det ender med en forsoning med Gestifute.
Pedro Martins afviste nemlig Hull og er fri på markedet. Det er endnu en portugiser, som Wolves har højt på listen. Og med links til Mendes.
Ja
Givet Wolves vanskelige situation som bundhold så vil Nuno Santos måske være det rette valg, og han er angiveligt åben for ideen om at vende ‘hjem’.
Da han dampede af til Tottenham, så var Wolves fans klar til at se noget nyt og mere offensivt, men man kan ikke tage fra Santos, at han vandt 95 af 199 kampe med Wolves og førte dem tilbage til Premier League samt Europa.
Hans fornemmelse for at vinde kampe trods at være mindre på bolden end modstanderen gav Wolves en cutting edge, som Lage aldrig fandt frem til. Og som tidligere nævnt så skal det måske ikke være for alle hold at spille dominerende lækkerbold. Måske er det – også for fans – nok at overleve i Premier League. Som en nuance af succes. Det beviste Nuno Santos, at han kan til perfektion. Toppet med Europa.