Wolves’ ambitiøse projekt er virkelig presset

Foto: Peter-Kovac-Dreamstime.com_

Der venter en ny sæson efter VM-pausen. Det siger Ruben Neves, Wolves’ anfører. Det er på sin vis rigtigt. At placere en slutrunde midt i en sæson knækker sæsonens flow og logik over i to og den lange pause giver mulighed for at justere, træne med de spillere der ikke er til VM, overveje indkøb og meget andet godt.

Samt finde en ny træner i Wolves’ tilfælde. De har med andre ord god til til at ruste sig til en hektisk vinter og forår.

På plussiden tæller også for Wolves, at de kun er fire point fra stregen.

Argumenter

De dårlige nyheder er, at de allerede har spillet 15 af sæsonens 38 kampe. Vi er altså mere end 1/3 inde i sæsonen, og intet taler lige nu, at Ulvene vil overleve.

De har blot scoret otte mål – og her skal vi huske de mange skader ikke mindst i offensiven – men defensiven har heller ikke haft det vanlige niveau. Hele ’bouncer’ mentaliteten forsvandt med Coady, Boly og Saïss, og selv om der er stort potentiale i Collins og Kilman, så er det noget af et pres for den unge stopper-duo at håndtere.

Virkelighed

Derudover er vi nødt til at se kalenderens virkelighed i øjnene. Wolves skal starte op som lyn og torden efter VM-pausen i et program, der siger Everton ude, Manchester United hjemme, Aston Villa (rivalopgør) ude og så kigger West Ham forbi. Fire nøglekampe der skal give en god start og eksekveres på mindre end tre uger, hvor der også skal spilles en FA runde samt en Liga Cup runde (dog mod Gillingham) for Wolves vedkommende.

En periode på mindre end tre uger, der meget vel kan sætte farten for Wolves overlevelseschancer.

Det bliver Lopetegui, der skal overtage trænerjobbet på Molineux og dermed få hovedansvaret for en af mest interessante projekter i Premier League i længere tid.

Koncept

Hele ide og koncept med at investere massivt i trup med henblik på oprykning er ikke ny, men at gøre det målrettet til en særlig type spillestil. Samt en særlig type spillere heraf en god del af dem tænkt som videresalgsemner til en særlig type træner (Nuno Santos) med henblik på at nå Europa var ikke set tidligere.

Med Lopetegui vil Wolves fortsætte med at forvandle spillestilen til mere boldbesiddende. Netop den omskiftning og manøvre, der har bragt dem i problemer. Så spørgsmålet er nu om vinteren bruges på at få alt på plads. Eller vi ender med en sæson, hvor et af de mest ambitiøse og interessant oprykker-byg på-gå efter Europa-projekter til dato ender med at styrte i grus.

The Manager
Logo
Shopping cart